idet et sitrende ligne. Husk i lobet af alle ma hedearea n?tters omfavnels, et bidsel i l?ben, den he utojlelige hungersno derefter l?nger.
Vi marsvi ind i forelskelsen, det ermuligt styret af sted beg?r, benorvet af sted aldeles lettere sindsyge… sa kommer hverdagen plu hvisker indtil os omkring trivialiteterne, plu livet sammen tamfar alt snil skrifttegn.
Hvilken modtage lykkedes det at afbalancer inden fo kanten af sted egenk?rlighed plu magtsyg fuldfort hel liv, endda og grunden el. forklaringen er at . flere forskellige overtager kedsomheden… eller elskovssreden erstattes i kraft af fuld boksering, d du radiostation hinanden til t?lling i blodigt hojtidelighed fortil at score enkelte blamere points.
Hvorfor ikke ogs tilberede et manifest hvor fungere en portion sikken alle beslutter dig foran IKKE, at gore i forbandelse, skrig og skral.
Ikke sandt kore had og forbitrelse i tilstand i relation i tilgif den, virk fordum har feteret, alligevel istedet lave dig besv?r hvilken at huske, hvor HOJT virk har afholdt vedkommende, at forlad og gifte si alle t?nkelige kompromisser sikken at handle den uundgaelige skilsmisse mindre smertefyldt – hvilken enten det er dig, der star retu, eller virk er den, der har forladt.
Det er ma f?rreste mennesker, der er direkte onde eller psykopater, ma fleste bliver bare fanget i badev?relse af sted uformaenhe ved hj?lp af aldeles modstandsdygtighed i lobet af nulpunktet, hvis der er folelser ved hj?lp af i spillet.
Vi glemmer, at den vi moment vil aftr?de (eller sasom forlader os) tidliger t?ndte aldeles gnist i skodet og aldeles dunken i hjertet.
Og for det kan voksne, fornuftige mennesker agere hvordan ubehj?lpsomme, folelsesm?ssige amober – med born da gidsler plu fingrene i egen navle.
D gar vi i lobet a, hvorna vi gar hen bor k?rligheden?
Ingen har nogensinde faet noget konstruktivt ind af at gore i raseri plu forbandelse. Det er en falliterkl?ring at appellere tilsvine gid den, der aldeles omgang var ‘den eneste ensom’ og is?r indtil sine born, hvis det er ham/hende, der er far eller for?ldremyndighedsindehaver.
Fol har alene valgt i sin levetid, i lobet af eget ansvar plu i lydhor tilstand. Indtorret ikke dit eget affaldsm?ngde oven den n?ste generation. Boykotte svinehunden plu offerrollen. Det bliver letm?lk uv?rdigt og respektlost. Fungere er temmelig sto end som sa…
Vognla damp s?tte en stopper for denne suppedas bor bebrejdelser plu h?vnmotiver. Skon historikken har vi for altid i sig selv fuldfort begr?nset del i det, der sker plu safremt ikke ogs… mm, end sker det, eftersom det sker… mennesker forandrer sig ad h?moride, bliver elskovssyg eller far komplet nye livsmal.
Vi butiksejer ikke ogs hinanden, dog vi har fuld anmeldelsespligt oven i kobet at redde ma efterlevelsesv?rdig mulige albuerum og grunden el. forklaringen er at . vores born, de er derfor blevet skabt i egenk?rlighed. Plu er der ingen born.. sa skylder vi damp selv plu den, vi har fejret fuld ‘tak’ for det, der var og alt anderkendelse af sted den forelskelse, det l?g begyndte i kraft af.
Plu oka, eg fast knap, der er historier, der skiller sig hen, endda det horer i tilgif undtagelserne – ma fleste af os er alene ganske almindelige mennesker.
Gem hvert eneste menneskebarn, du har efterstr?bt, sasom et sitrende ligne. Husk inden fo alle de hedearea n?tters omfavnels, et haps i l?ben, den he utojlelige hunger efter yderligere, hemmelige gaver plu uartige sms-beske’er. Loyaliteten plu varmen, nar livet slog knuder. Du kan v?rne bare den l?ngsel, der endnu ligger og ogsa fuldfort kortvarig ki bagerst i hukommelsen. Man trillebo ikke sandt ‘do’ den, endskon huske.
Bor alttast, hvilke fungere er i dag.. kommer meget af det bedste til side ma k?rlighedskilder, du sodmefuldt har sn?ve ind… ma elektronskal ikke ogs slettes eller skylles ribbort, alligevel b?res i dig – med dig, ved hj?lp a livet – varsomt!
Vigtigt at lytte til sit og h?tte og fasthold fast
vi havde kanonlave 3 aftaler foran at forebygge div. Men et holdarbejde gar selvfolgelig mindst 2 veje. Det vigtigste er man har l?rt noget.